I samarbejde med Energi Fyn / "Vores Elnet" inviterer vi til fyraftensmøde med temaet "Energi Fyn - energinettet og den grønne omstilling"
Vi er som fagfolk nysgerrige på, hvordan Energi Fyn / "Vores Elnet" står i forhold til udbygningen af elnettet, og de udfordringer energiselskabet står overfor i den forbindelse.
- Hvor er det Energi Fyn ser den største udfordring med udbygningen af elnettet til f.eks. solcelleparker, vindenergi og lade infrastruktur?
- Kan Energi Fyn følge med efterspørgslen, og kan nettet udbygges i den hastighed?
- Kan der skaffes de nødvendige materialer og den nødvendige arbejdskraft til udbygningen?
- Hvordan ser Energi Fyn fremtiden og udviklingen på det elektriske område, som forsyningsselskab og installations virksomhed?
Disse og sikkert mange andre spørgsmål vil May-Britt Aaskov Jakobsen, Netplanlægningschef og Kristian T. Rasmussen, chef for Anlæg og Service, komme omkring i løbet af fyraftensmødet.
Energi Fyn lægger lokaler til mødet, ligesom de også vil være vært ved en sandwich og en vand.