Kom med på DEF Ungdoms temamøde om Bæredygtig Kabeldimensionering!
På denne udgave af Ungdommens temamøder, får vi besøg af IGE+XAO, som skal gøre os helt skarpe i Kabeldimensionering og hvordan det i sig selv kan hjælpe med både at sparre penge og lave grøn omstilling. Samtidig dykker vi ned i gældende lov og standarder, og sikrer at du er helt ajour, når aftenen er omme!
Fysisk & digital deltagelse
På temamødet har du enten mulighed for at deltage fysisk i afdeling Storstrøms lokaler eller online (du modtager et link fra os). Adressen for det fysiske lokale er: Kirketorvet 9, 4760 Vordingborg.
Det er gratis at deltage, når man er medlem af Dansk El-Forbund. Arrangementet er for alle lærlinge (alm + voksenlærlinge), unge svende (under 30 år) og akademistuderende.
Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til ungdom@def.dk