Den 20. - 21. september holder vi topmøde med fokus på det gode arbejdsliv, og alle tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i Dansk El-Forbund er inviteret.
Kom med og oplev et par lærerige, sjove og faglige dage i arbejdsglædens tegn!
Vores ønske er, at du som tillidsvalgt får en masse inspiration med hjem– både ny viden om arbejdsglæde, konkrete værktøjer, men også nye netværk og vidensdeling med kolleger fra andre virksomheder.
Og at du også får en tættere kontakt til din afdeling og forbundet, som du kan bruge i dit daglige virke som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.
Topmødet finder sted den 20. – 21. september 2024 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.
Vi har lavet et spændende program for de to dage, og som deltager får du:
- Mulighed for at være med til at deltage i debatten om det gode arbejdsliv i el-branchen
- Et stort netværk med andre tillidsvalgte
- Inspiration til, hvordan samtalen om det gode arbejdsliv kan startes på din arbejdsplads
- Inspiration til, hvordan du passer på dig selv i dit arbejde som tillidsvalgt
- En festlig og overraskende middag fredag aften - i godt selskab og med et uventet tvist 😊
Tilmelding skal ske senest den 1. juli 2024.
Dansk El-Forbund betaler for din tabte arbejdsfortjeneste. Transport til topmødet sker i busser sammen med din lokale afdeling – de vil kontakte dig, når vi kommer nærmere topmødet.
Vi håber, at du har tid og lyst til at deltage!

Forbundsformand Benny Yssing inviterer til Topmøde