Lørdag d. 10. maj 2025 kl. 9.30
Vi har været så heldige at få arrangeret et besøg hos Thise Mejeri. Derfor inviterer vi elektrikere med ledsagere til et besøg på Thise Mejeri.
Vi mødes ved mejeriet kl. 9.30. Adressen er: Sundsørevej 62, Thise.
Det er kør-selv eller samkørsel.
Besøget starter med rundvisning. Efterfølgende er der mulighed for smagsprøver i ostebutikken. Inden hjemkørsel er det muligt at købe skæreoste.
Lidt historie:
I 1988 grundlagde en gruppe økologiske landmænd Thise Mejeri. De meldte sig ud af de mejerier, som de hidtil havde leveret mælk til. De ønskede, at ”få foden under eget bord”, at få indsigt i og indflydelse på forarbejdning, forædling og salg af deres egen råvare, den økologiske mælk. I dag er Thise Mejeri Danmarks næststørste økologiske mejeri. Stadig ejet af dem, der producerer mælken – andelshaverne – stadig selvstændigt, og stadig økologisk.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Du er, som medlem af DEF Midtjylland, også med i en byklub. Du er tilknyttet byklub ud fra din bopælskommune.
DEF Midtjylland har følgende byklubber: Byklub Holstebro (Holstebro, Struer og Lemvig kommuner), Byklub Randers (Randers, Mariager Fjord, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner), Byklub Herning (Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner), Byklub Viborg (Viborg og Vesthimmerlands kommuner), Byklub Skive (Skive og Morsø kommuner) samt Byklub Thisted (Thisted kommune).